7. november 2018

Dinos Legeland er kåret til “Bedste legeland 2018”.
Tusind, tusind tak 🙂

“Børn i Byens” brugere har for andet år i træk kåret Dinos Legeland til “Bedste legeland” i den stort anlagte årlige netafstemning med mere end 70.000 afgivne stemmer.  

Vi er igen i år utroligt beæret og lykkelige for det kæmpestore skulderklap de københavnske børnefamilier har givet Dinos Legeland med kåringen.

Tusind tak til alle der stemte på os, og til alle vores mange glade gæster.

 

           

6. november 2017

Dinos Legeland er kåret til “Bedste legeland 2017”.
Af hjertet tak!

Børn i Byens brugere har kåret Dinos Legeland til “Bedste legeland 2017” i den stort anlagte årlige netafstemning med intet mindre end 43.898 stemmer.  

Vi er utroligt glade og taknemmelige for det kæmpestore skulderklap de danske børnefamilier har givet Dinos Legeland med den fornemme pris.

Til gengæld lover vi forsat at arbejde hver eneste dag på at give alle vores gæster det bedst mulige legeland på alle parametre.

Tusind tak til alle der stemte på os, og til alle vores mange glade gæster.

 

     

5. oktober 2017

Dinos Legeland har åbnet Klatre & Trampolinparken AIRTRIX i Nordhavn på Østerbro.

Vi har åbnet en ny type legeland fyldt med trampoliner, ninjabaner, parkourbaner, klatrevægge m.m. AIRTRIX bliver et slaraffenland for børn, teenagere og voksne.

Dinos Legeland har bygget en gigantisk adrenalinpark, som er den største og bedste af sin slags i Danmark. Se mere på AIRTRIX´ hjemmeside eller på AIRTRIX´ Facebookside.

   

   

5. oktober 2017

Dinos Legeland åbner nyt legeland med Vestamager Metrostation som nabo.

Dinos Legeland Amager bliver et nyt topmoderne og gigantisk super-legeland som åbner medio 2019. Legelandet bliver et af de største i Norden, med det nyeste og bedste legeudstyr, samt et hidtil uset komfortniveau for de voksne. 

Dinos Legeland er stolte over at skulle åbne legeland på Amager. Det er super attraktivt at åbne legeland i Københavns kommune og klods op ad Vestamager metrostation. Med placeringen på Amager og de unikke transportmuligheder for specielt Metro og bil er legelandet optimalt placeret til at tage imod gæster fra København og Amager, og vi glæder os til endnu engang at skubbe til grænserne og sætte nye standarder for et legeland.

Facade
Dinos Legeland Amager set fra Vestamager metrostation.

Nye standarder for den gode legeoplevelse – igen!

Nærområdet, omgivelserne, tematiseringen, legestrukturerne og måske især komforten for de voksne bliver uden sidestykke. Legelandet fyldes med de største legestrukturer der nogensinde er installeret i Danmark, som vil levere den bedst tænkelige oplevelse uanset om man er i legelandet i et par timer eller hele dagen lang. Gæsterne vil i det nye legeland kunne opleve legestrukturer som ikke er set før i Danmark, og vil bl.a. byde på en 10 meter høj spindel rutsjebane, som kun er installeret få steder i verden.

Alt dette suppleres med et stort og lækkert café- og lounge område og en masse hjælpsomme og smilende medarbejdere, der sikrer den bedst mulige totaloplevelse. Følg med på denne side samt på Facebook for info om åbningsdato (Som nogle måske har bemærket, har vi desværre været udsat for mange og lange forsinkelser, men nu nærmer tiden sig for en åbning, som bliver medio 2019).

11. oktober 2016

Nye attraktioner oktober 2016

Dinos Legeland i Ishøj har udvidet med nye legestrukturer! 

I oktober 2016 åbnede en masse nye attraktioner i Dinos Legeland, og Danmarks bedste legeland blev dermed endnu bedre :-).

Kom og prøv vores nye 7 meter høje SpiderTower med gigantisk mega-rutsjebane der snor sig rundt om tårnet.

Eller prøv vores 4 nye trampoliner i 1. sals højde, der sammen med de allerede eksisterende trampoliner gør det muligt for endnu flere hoppeglade børn at hoppe samtidigt. Vi har også fået nye rutsjebaner, udfordrende gangbaner, armgangsbaner og meget mere!!! Velkommen til Dinos Legeland i Ishøj.

dn-16136-a-v2  tegning-1dn-16136-a-v1